Sådan laver du din helt egen, personlige fotokalender
Hvad giver de bedste minder året rundt? Svaret kunne være en fotokalender, hvor du kan holde styr på tiden og dine mange gøremål, samtidig med at du så også kan kigge tilbage på tidligere, gode øjeblikke.
I denne artikel...
Naturligvis behøver fotokalenderen ikke kun være til dig selv. For det kan også være den perfekte gave til familien til jul eller fødselsdag.
Mon ikke de fleste bedsteforældre ville elske at få en årskalender med billeder af børnebørnene, der kan bringe glæde hver dag. Eller hvad med en foto-julekalender med chokolade i? Det vil børnene helt sikkert elske.
Så hvad enten du laver en personlig fotokalender til dig selv eller til gave, så vil den med sikkerhed bringe glæde i hverdagen.
Masser af spændende muligheder med en hjemmelavet kalender
Du kan sagtens købe kalendere, der er prydet med professionelle fotos produceret af professionelle bureauer. Og der er da heller ingen tvivl om, at de er rigtig flotte.
Men de er jo ikke ligefrem specielt unikke. Så du risikerer at støde på kalendere mage til alle mulige andre steder.
Samtidig kan de jo også godt være lidt svære at relatere til. For du har jo ingen personlige følelser involveret i billederne.
Derfor må opfordringen da også være:
Lav din egen kalender.
En hjemmelavet familiekalender er både langt mere personligt og langt mere tilfredsstillende. For der er en særlig glæde ved at have lavet sit helt eget – hvad enten det er til dig selv eller som en gave.
12 af dine bedste fotos – ét for hver måned. Eller måske endnu flere samlet i flotte collager.
De bedste øjeblikke fra livet – fra den første til den sidste dag i året.
Formater og papirtyper
Din personlige fotokalender kan have mange forskellige former – og derved også anvendelsesmuligheder:
- Vægkalender i enten høj-format eller tvær-format
- Bordkalender
- Planlægningskalender
- Studiekalender
- Aftalekalender
- Julekalender
Udover formatet, skal du også tage stilling til den papirtype, som kalenderen skal trykkes på.
Her er mulighederne som regel:
- Mat
- Ekstra mat
- Blank
For at tage det sidste først, så afhænger papirtypen af det udtryk, som du gerne vil have kalenderen til at give. For der er stor forskel på blankt og mat papir – hvor det blanke papir giver skarpere fotos med klarere farver.
Samtidig er det heller ikke ligegyldigt, om du ønsker at notere aftaler og mærkedage på din kalender.
For skal du det, er mat papir at foretrække, da du her både kan bruge kuglepen og tusch.
Når det kommer til formatet, er der også en række valg du skal foretage – i forhold til, hvad du ønsker at bruge kalenderen til.
De store vægkalendere (især dem i tværformat) præsenterer dine billeder så godt, at de uden problemer kan bruges som vægudsmykning på linje med dine andre kunstværker. Og så får du endda et nyt kunstværk hver måned.
Denne type af kalendere fokuserer som regel først og fremmest på de flotte billeder. Og derfor fylder selve kalender-delen ikke så meget. Af samme grund er en stor vægkalender heller ikke så velegnet til at notere aftaler på.
Så hvis man som familie eller på kontoret har brug for en kalender, hvor der er masser af plads til at skrive aftaler ind, er en planlægningskalender en bedre løsning. For her er der masser af plads til at notere aftaler og mærkedage.
Vil du gerne bevare dine allerkæreste fotos år efter år, så findes der en særlig, tidløs planlægningskalender – nemlig en evighedskalender. Her kan du mindes alle de store begivenheder i familien, på jobbet eller i idrætsforeningen – år efter år.
Har du omvendt bare brug for et hurtigt overblik over hvilken ugedag, som de forskellige datoer falder på, så er en personlig bordkalender normalt at foretrække.
Udover at den passer perfekt til skrivebordet, reolen eller køkkenbordet, så kan du også hurtigt danne dig et overblik – samtidig med at du har nogle gode minder at kigge på.
Artiklen fortsætter længere nede…
Foto-julekalender
Endelig er der den sidste, helt specielle form for fotokalender, der er særligt relevant i årets sidste måned – nemlig en foto-julekalender.
December er en helt særlig måned – både for børn og voksne. Og en af traditionerne for de fleste er at have en julekalender.
Men i stedet for en halvkedelig julekalender fra DR eller TV2, eller en skrabejulekalender, hvor den store gevinst alligevel aldrig kommer, hvorfor så ikke lave din julekalender selv?
Det kan du med en foto-julekalender – der helt sikkert bringer glæde hos dem, som får lov til at åbne en ny låge hver dag frem til juleaften.
Der er mange forskellige typer af hjemmelavede julekalendere at vælge imellem – i mange forskellige størrelser. Fælles for dem alle er, at forsiden prydes af et billede, som du selv har taget (eller måske tegnet, hvis du har den slags evner).
Men hvad skal der så gemme sig bag lågerne?
En mulighed er at udvælge 24 af dine bedste billeder, så der dukker et nyt minde om i løbet af julemånedens første 24 dage.
En anden mulighed er, at der i stedet for fotos gemmer sig chokolade bag de 24 låger. Og her er der frit valg mellem f.eks. den form for chokolade, som børnene elsker – og så den lidt mere luksuriøse chokolade til de krævende voksne.
Men den julekalender, som du sandsynligvis bliver mest populær på, er den, hvor du selv har fyldt valgfri chokolade ind bag lågerne. For ikke nok med, at du har udvalgt et helt særligt foto til julekalenderen. Du har også bagefter valgt den tilhørende chokolade.
Lav en kalender - sådan gør du
Inden du går igang, skal du en online fotohandler, der kan lave kalenderen.
Det kan de fleste, men der er til gengæld ofte forskel i pris og leveringstid. Så hvis du gerne vil have den billigste fotokalender, så kig lige efter, om en af fotohandlerne har et tilbud, hvor du får en god rabat.
Herefter er du klar til at gå i gang med din fotokalender.
Første skridt, når du skal lave en billedekalender er, at du skal vælge format og type.
Skal du have en kalender til væggen? Eller er det en bordkalender, som du har brug for?
Og hvad skal formatet være? Skal det være høj-format eller tvær-format.
Derefter skal du overveje størrelsen. Skal det f.eks. være en lille kalender i A5 eller A4? Eller er vi helt oppe i en A3 eller A2 kalender?
Til sidst skal du beslutte dig for, om der skal være mulighed for at notere på kalenderen. Eller om det er vigtigere med skarpe og klare fotos.
Altså om det skal være mat eller blankt papir. Og hvor kraftig papiret (og derved hvor god kvalitet), som fotokalenderen skal have.
Og så er det bare at uploade og arrangere dine yndlingsfotos, så de kommer til deres fulde ret i kalenderen. For det er jo trods alt dem, som det først og fremmest handler om.
Når det er gjort, er det bare at udfylde ordresiden og få sendt kalenderen til tryk hos online-fotohandleren – og derefter at vente på, at din fotokalender kommer med posten nogle dage senere
Og så naturligvis at få hængt den op eller stillet på bordet, så du kan mindes alle de gode oplevelser hele det næste år.