Den komplette guide til fremkaldelse af dine digitale billeder online

For få år siden var det at tage billeder noget særligt, hvor man efterfølgende i spænding ventede på de fremkaldte billeder. Men i dag kan vi se billederne med det samme på smartphonens skærm. Det betyder så også, at de fleste fotos ikke kommer videre end dertil. Og det er en skam.

Foto

I denne artikel...

Her finder du de bedste tilbud på fotofremkaldelse

Hvor de fleste billeder nok lever fint udelukkende på telefonen, er der bare nogle enkelte, særlige fotos, der fortjener en at blive printet på fotopapir.

Det kan være i små størrelse som f.eks. 10×15 cm. Men det kan også være i meget større format til f.eks. ophængning i stuen. Eller som prints i en fotobog eller måske på en kop eller en musemåtte.

Mulighederne er mange for at få de bedste minder på tryk. Og med de priser, som de fleste online fototjenester tager, kan du endda få en meget billig fremkaldelse af dine billeder.

Så selvom vi i dag lever i en verden, hvor mere og mere flytter sig fra fysiske til digitale medier, giver det stadig rigtig god mening af få fremkaldt dine bedste minder.

For der er bare noget særligt ved at hive et fotoalbum eller en fotobog frem med billeder fra den gang, børnene (eller børnebørnene) var små. Eller mindes den dejlige ferie hver gang, man drikker en kop kaffe.

Så gør dig selv den tjeneste at få fremkaldt dine digitale billeder.

Men inden du sender dem af sted til fremkaldelse, bør du lige læse denne guide til, hvordan du får det bedste resultat.

Få dine billeder printet online

Når man skulle have sine fotos fremkaldt, var processen lang og besværligt.

Først skulle man ned til den lokale fotohandler med sin filmrulle.

Derefter sendte fotohandleren filmrullen til et central fremkaldelsessted.

Og det færdige resultat blev så sendt tilbage til fotohandleren, hvor man spændt kunne hente sine fotos efter nogle dage.

Senere begyndte flere og flere fotohandlere at tilbyde, at man kunne få printet sine fotos hos dem inden for en time.

Men man skulle stadig ned med sin film eller hukommelseskort med billeder på. Og derefter skulle man så vente på, at billederne blev fremkaldt.

I dag er det heldigvis blevet meget nemmere. For nu er det muligt at klare det hele online.

Du går bare ind på den ønskede fotoservice – enten via deres hjemmeside eller en app.

Her uploader du dine billeder (fra computeren eller direkte fra din telefon).

Derefter vælger du det ønskede format, papirtype og design.

Og så er det bare at vente på, at dine fotoprint kommer med posten.

Billig fremkaldelse af billeder

Det er ikke bare blevet nemmere for dig efter, at fotohandlerne er kommet online.

Fotohandlerne selv har også draget fordel af den nye teknologi.

For hvor en fotohandler i gamle dage udelukkende skulle leve af kunder i lokalområdet, så dækker alle online-fotohandlerne i dag nationalt (og ofte også globalt).

Det betyder meget stor konkurrence imellem de forskellige udbydere af fotofremkaldelse.

Og det er en kæmpe fordel for dig.

For da de forskellige fotofremkaldelsesservices som regel har nogenlunde de samme produkter, kan de kun konkurrere på én ting.

Nemlig prisen.

Så derfor vil du ofte kunne finde rigtig gode tilbud på fremkaldelse af dine billeder – med lave priser og måske endda de første billeder helt gratis.

For fotohandlerne vil gøre rigtig meget for at få lige netop dig som kunde.

Og derfor vil du også kunne få en langt billigere fremkaldelse af billeder i dag end den, som du betalte, da din fotohandler lå på den lokale gågade.

Fotofremkaldelse

Print af billeder online vs. print selv

De seneste par år er der kommet mange fotoprintere på markedet.

Så hvorfor ikke bare printe sine billeder selv i stedet for at sende dem til fremkaldelse?

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at fotoprinterne i dag kan give et rigtig fornuftigt foto.

Alligevel vil jeg til enhver tid anbefale dig at få fremkaldt dine billeder hos en professionel fotoservice.

Det er der flere årsager til.

Pris

Lad os starte med prisen.

Hvis du vil printe dine fotos selv, skal du have en fotoprinter. Og den er jo ikke ligefrem gratis.

Alligevel er det i mange tilfælde den laveste omkostning. For efterhånden kan du købe printere meget billigt.

Men den billige pris for printeren kommer desværre også med en uheldig bivirkning.

For producenterne skal jo tjene deres penge på en eller anden måde. Og når selve printeren sælges så billigt, så skal pengene hentes ind et andet sted.

Det gør de på blækket, der ofte er meget dyrt.

Faktisk er det ofte så dyrt at udskifte blækpatronerne i ens printer, at det rent faktisk bedre kan betale sig at købe en ny printer – hvilket jo både er skidt for pengepungen og miljøet.

Udgifterne stopper dog ikke her.

For udover dyrt blæk, skal du også have særligt fotopapir, hvis du vil printe dine billeder selv. Og det er heller ikke ligefrem gratis.

Udgifterne til indkøb af printer, blæk og fotopapir vil i sig selv langt overstige den pris, som du betaler for fotofremkaldelse hos din online fotohandler.

Kvalitet

Endnu vigtigere end prisen er måske kvaliteten.

For kvaliteten fra din hjemmeprinter til et par tusinde kroner (eller mindre) vil naturligvis aldrig kunne hamle op med den kvalitet, som en professionel fotoprinter til mange hundrede tusind kroner giver.

Du får ikke det samme, skarpe print. Eller de samme klare farver.

Farver der med tiden endda vil begynde at falme mere og mere, hvis du selv printer dine fotos.

Bekvemmelighed

Sidst men ikke mindst er der besværet ved at printe sine fotos selv.

Din printer skal indstilles korrekt, papiret skal sidde rigtigt, blækpatronerne skal være fyldt osv.

Alt sammen noget, der gør det tidskrævende og besværligt at printe sine fotos selv. Specielt hvis du skal printe mange billeder.

Hvis du vælger at bruge en online-service, kan du gøre dine fotos klar med få klik. Og så klarer fotohandleren resten for dig.

Det kan altså være fint nok at printe sine fotos selv, hvis du bare skal bruge et enkelt her-og-nu. Og hvis kvaliteten ikke er så vigtigt.

Men hvis du gerne vil have mange fotos i den bedste kvalitet (og som ikke bliver forringet med tiden), kommer du ikke uden om at bruge en fotoservice.

Og så sparer du endda både tid og penge oveni.

Artiklen fortsætter længere nede…

Dine valg når du skal bestille billeder online

Når du skal bestille dine billeder online, er der en række valg, som du skal foretage i forhold til størrelse, kvalitet og design.

Valg, som du lige så godt kan begynde at overveje allerede nu.

Størrelse og format

Først og fremmest skal du vælge størrelsen.

Her er der små størrelser som 9×13 cm, 10×15 cm, 13×18 cm osv.

Men du kan også få dine foto forstørret i større størrelser som f.eks. 15×20 cm og 20×30 cm.

Inden du lægger dig fast på en bestemt størrelse, er det værd at kigge på det format, som dine fotos er taget i.

Altså forholdet mellem højden og bredden.

For det er ikke samme forhold, som alle kameraer og mobiltelefoner bruger.

De to mest normale formater er hhv. 2:3 og 3:4.

Det vil sige enten at den ene længde er 1,5 gange større end den anden. Eller at den ene længde er 1,33 gange større end den anden.

I praksis vil 2:3-formatet altså fungere godt til f.eks. 10×15 cm fotos eller 20×30 cm fotos, mens 3:4-formatet er bedre til f.eks. 9×13 cm eller 13×18  cm.

De fleste smartphones (inklusiv iPhones) fotograferer i 3:4-formatet, mens mange digitalkameraer bruger 2:3-formatet.

Det behøver du dog ikke lade dig begrænse af.

For hvis formatet ikke passer med den billedstørrelse, som du ønsker, kan du altid beskære billedet. Altså fravælge den del, som der er mindst vigtigt.

Alternativt kan du ofte også vælge at få dine fotos tryk på papir med en størrelse, der passer til formatet. Altså i praksis vælge f.eks. 13×18-størrelsen, men få dine fotos i 13×17,3 cm (der svarer til 3:4-formatet).

Så du er altså ikke låst fuldstændig af det format, som din telefon eller dit kamera bruger.

Og hvis du vil have et helt anderledes format, kan du også vælge at få flere fotos printet på en fotostrimmel i stil med den, som man får i en fotoautomat. Eller måske få dem trykt ved siden af hinanden som pasfotos.

Vil du hellere have din fotos i et kvadratisk Instagram-format? Eller måske som panorama-billede? Og måske endda i sort/hvid.

Så kan det sagtens lade sig gøre. Mulighederne i dag er nærmest uendelige.

Formatet er dog ikke det eneste, som du skal være opmærksom på, når du vælger fotostørrelse.

Antallet af pixels i dit foto er en anden faktor, der spiller ind.

Jo større fotostørrelse, som du ønsker, jo flere pixels skal dit foto også have.

For er der ikke nok pixels, kommer dit foto til at se uskarpt ud – lidt som tv-billedet, hvis du ser klip fra gamle dage.

Som regel er for få pixels dog ikke noget problem i praksis – med mindre at du har zoomet meget ind på din smartphone (det som kalder digitalt zoom).

For både mobiltelefoner og digitale kameraer har en opløsning, der måles i mega-pixels (forkorter MP). Og det er normalt mere end rigeligt til selv store forstørrelser.

Er opløsningen (altså antallet af pixels) ikke høj nok for dit foto, vil du normalt også blive gjort opmærksom på det, når du vælger fotostørrelse.

Fotopapir

Udover størrelsen på dine fotos, skal du også vælge hvilket papir, som dine fotos skal printes på.

Her er der normalt flere muligheder – afhængig af hvor meget, som du vil betale i forhold til den kvalitet, som du ønsker.

Standardpapiret giver i sig selv god farvepræcision og en lang levetid. Så det kan sagtens være et rigtig godt valg, når du skal bestille billeder.

Men hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af fremkaldelsen af dine fotos, skal du vælge luksuspapiret.

Her får du endnu bedre farver og større kontraster – og derved altså også det bedste ud af dine pletskud.

Samtidig er luksuspapiret også i en bedre kvalitet og kan f.eks. aftørres med en klud, hvis der er kommet fedtfingre på.

Med eller uden hvid kant

Der kan være noget flot i at have en hvid kant rundt om billedet – f.eks. hvis billedet skal sidde i et fotoalbum.

Andre gange er det ikke hensigtsmæssigt – hvis f.eks. billedet skal sættes i en fotoramme.

Så når du skal have dine fotos fremkaldt, skal du overveje, om du vil have hvid kant eller ej.

Hvis du da ikke går efter en ”retro-kant”, hvor dine fotos kommer til at ligne dem, der blev taget med de gamle polaroid-kameaer?

Foto

Andre spændende muligheder med billedfremkaldelse

Du kan naturligvis vælge at få dine fotos printet på fotopapir. Og så eventuelt sætte dem ind i et fotoalbum.

Men i dag er der også mange flere muligheder for at få mest muligt ud af dine fotos – og dermed også få mere glæde af dem i hverdagen.

Her følger nogle eksempler på en række forskellige fotoprodukter, som du kan vælge.

Fotobog

Hvis du elsker at sidde og bladre i et fotoalbum med alle dine billeder (men hader besværet med at få sat dem ind), så er en fotobog et oplagt valg.

Her bliver dine fotos trykt direkte i en bog.

Du kan derfor også frit vælge størrelse og placering for de enkelte fotos. Og du har mulighed for at tilføje tekst og særlige designs, hvis du ønsker det.

Fotokalender

Forestil dig at blive mindet om alle de største øjeblikket, når du tjekker aftalerne i kalenderen.

Det kan du med en fotokalender.

Her har du mulighed for at tilføje dine bedste fotos til årets 12 måneder. Og så glæde dig til at gense nye minder ved hver månedsskifte.

Foto på lærred

Dine gode fotos kommer bedst til sin ret i stor størrelse. Og det behøver ikke være på fotopapir.

Det kan også være at få dit foto printet på lærred.

For dine bedste fotos skal ikke gemmes væk i en skuffe eller i et album. De skal op på væggen.

Fotoplakat

Lærred er ikke den eneste måde at få dit foto trykt i stor størrelse.

En anden mulighed er en fotoplakat.

Her kan du også vælge imellem en lang række forskellige størrelser, der enten kan hænges direkte op på væggen eller sættes i en ramme.

Fotogaver

Vil du gerne give en personlig gave?

Så er en fotogave en oplagt mulighed.

Her kan du få dine fotos trykt på en masse forskellige ting – som f.eks. kopper, mobilcovers, nøgleringe, musemåtter og magneter.

Ja, du kan endda få puder og puslespil med dine fotos på.

Måske du endda selv fortjener en fotogave med dine bedste minder?

Hvor kan jeg få fremkaldt billeder online?

Nu er du klædt på til at få den bedste online-fremkaldelse af dine billede.

Næste (og sidste) skridt er så at vælge den rette fotohandler.

Her spiller prisen naturligvis ind.

Som nævnt tidligere er der stor konkurrence mellem de forskellige online-fotohandlere. Og de går derfor benhårdt efter at få nye kunder.

Så hvis du kigger dig godt for, vil du ofte kunne finde nogle rigtig gode tilbud på fotofremkaldelse.

Men det handler jo ikke kun om prisen.

For fothandleren skal naturligvis også kunne levere det, som du efterspørger – hvad enten det er fotoprint på papir, fotos i store størrelser eller særlige fotogaver som puder eller magneter.

Det er desværre ikke alle fotohandlere, som kan klare disse specialopgaver.

Men de online-fotoservices, som jeg anbefaler her, kan klare det hele – samtidig med at de også har nogle meget skarpe tilbud på fotofremkaldelse.

Klik dig ind på de forskellige services.

Og find den fotoservice, der opfylder dine ønsker til den bedste pris.